af Ann Hedahl Madsen | 17. feb 2022 | Malene Aastrup
Mig og mine børn. Mig og min mand. Mig og menigheden. Det er blevet normalt at nævne sig selv først. Jeg er opdraget til, at du altid skal nævne dig selv til sidst, og jeg tror virkelig, at det også gør noget ved os, hvilken rækkefølge vi nævner hinanden i. Det er...
af Ann Hedahl Madsen | 17. jan 2022 | Malene Aastrup
Kære Maria Til lykke med embedet – og til lykke til dig og din familie med jeres nye tilværelse her i Ryslinge. Det er dejligt, at jeres ældste piger Anna og Signe går i klasse med vores Christian. I er lige kommet ud af jeres corona-eksil, sognepræsten har...
af Ann Hedahl Madsen | 29. dec 2021 | Malene Aastrup
Af Malene Rask Aastrup, valgmenighedspræst Der var engang to brødre, Jens og Jes. Jens var den ældste. Hver gang han skulle prøve noget nyt, skulle hans far og mor blive enige, om det var for farligt, forsvarligt og okay. Jes derimod fik lov til det hele. Da Jens blev...
af Ann Hedahl Madsen | 11. nov 2021 | Malene Aastrup
”Hvordan skal man kunne se, hvem der kan have brug for hjælp, hvis der ikke gives udtryk for det? Hvis du for eksempel sørger i skjul, kan det være svært for andre at se. Hvis du længes efter noget, kan du være nødt til at give udtryk for det. Det kan være svært, det...
af Ann Hedahl Madsen | 8. okt 2021 | Malene Aastrup
En ung mand havde været i byen. På sin vej hjem mødte han tre røvere. De slog ham. De tog hans penge, kondisko, mobil og hans hævekort og efterlod ham forslået. En præst kom forbi, men skulle skynde sig i kirke. En pensionist kom forbi. Hun skulle skynde sig til...
af Ann Hedahl Madsen | 22. apr 2021 | Malene Aastrup
”Grib”, siger du og kaster et lommetørklæde eller en sok afsted til den næste. Det er legen: ”Skibet er ladet”, som jeg tænker på. Jeg overvejer, om ikke det føles lidt på samme måde indimellem, når jeg møder andre mennesker? Som om de bærer rundt på en tung sten, som...