Regnskab og beretning 2020

Beretning: Regnskabsåret 2020

Siger vi 2020, må vi også sige Corona. Det har i år været en menighed, der fungerer på trods – og ikke mindst i kraft af medarbejdernes stædighed. Fællesskabet i samfundet blev voldsomt udfordret i 2020 pga. Corona. Men måske var det ikke en dårlig ting, at vi blev opmærksomme på det. Det var som om selvtilstrækkeligheden i samfundet var ved at tage over, og fællesskabet var ved at gå af mode. Det fik vi alle hanket op i.

Det er nemt at miste perspektivet, når vi ikke kan være en del af et fællesskab eller indgå i en sammenhæng. Vi har en tendens til at fokusere på det negative; det vi ikke kan eller ikke kan få. Det er det, som bliver mest betydningsfuldt for os. Er der altid kø ved Corona testen, eller er der næsten aldrig kø? Opgaven er som altid at sætte pris på livet ved at putte noget positivt ind i det så længe vi er her, og være noget for sig selv og andre.

Lad os vælge den positive synsvinkel

Kom der noget positivt ud af Corona? Det synes vi i bestyrelsen. Mange aktiviteter kunne gennemføres på trods. Vi startede året med nytårskur for de mange ansatte og frivillige, som hjælper os med mange praktiske ting. Alt lige fra at fange muldvarpe i præstegårdshaven, og til at vande blomster i mødesalen. 88 af menighedens medlemmer har valgt at stå på vores liste over frivillige, og det var fantastisk at se alle jer glade mennesker i mødesalen på samme tid.

Det er vigtigt, at frivillige ikke bare har en relation til menigheden, men også at de danner fællesskab med hinanden. Det er ikke nemt at danne fællesskab med mennesker, man ikke kender. Det fik vi bidraget til den aften.

De forskellige aktiviteter i mødesalen som har kunnet gennemføres, har været med til skabe afveksling i en ellers lidt trist hverdag med Corona. Det har været bestyrelsens holdning at alt, hvad der kunne gennemføres i en beskåret form eller med et andet program, skulle gennemføres – på forsvarlig vis, naturligvis. Så er det op til den enkelte at vurdere, om de har mod på at deltage.

Generalforsamlingen blev udskudt

Vi måtte sidste år aflyse generalforsamlingen, fordi landet var lukket ned. Alle, der var valgt til bestyrelsen, nikkede ja til at tage et år mere. Det betyder, at alle formelt set forlængede deres valgperiode med et år.

Kristoffer Filskov forlod året før bestyrelsen og blev afløst af suppleant Mercedes Salomonsen. Uffe Østergård, som har været aktiv i bestyrelsen gennem en del år, døde efter kort tids sygdom, og det var med stor sorg, at vi mistede et bestyrelsesmedlem og et afholdt menneske. Som afløser for Uffe indtrådte Kalina Cecilie Boleslaw Hans i bestyrelsen i efteråret.

Vi har en arbejdsom og engageret bestyrelse, som hver på deres måde varetager de mange opgaver, der er ved at holde en menighed kørende.

Regnskab og resultat

Som følge af aflysningen fik vi ikke godkendt regnskabet for 2019. Af den årsag – og fordi der stadig er forsamlingsforbud – holder vi i år en formel generalforsamling, hvor vi, ud over at godkende beretning og regnskab for 2020, også godkender regnskabet for 2019.

Det er bestyrelsens og revisionens opfattelse, at menigheden er i god økonomisk gænge, og der er en forsvarlig økonomi under menighedens aktiviteter. Regnskabet er i år præget af, at vi i modsætning til 2019 ikke har fået ekstraordinære indtægter, og at vi har ydet bidrag til renovering af Nazarethkirken med ca. en halv mio. kr.

Regnskaberne kan ses her:

Regnskab 2019

Regnskab 2020

Kommentarer til regnskabet skal sendes til bestyrelsen senest mandag den 29. marts kl. 12. Send dine kommentarer til nr@skovbjerggaard.com.

Et år med mange flere online aktiviteter

Online aktiviteter – hvad enten det gælder gudstjenester eller bestyrelsesmøder – blev en del af vores hverdag. Opmåling af kirken en sen aften afslørede, at vi må være 86 mennesker i kirken hvis vi skal synge. Og det skal vi. Det er indbegrebet af en gudstjeneste, det kendetegner vores menighed, at vi vil gerne synge.

Vores dygtige præst, Malene, vil gerne tale, og hendes evne til at gøre biblens ord tilgængeligt og brugbart for os ganske almindelige mennesker gør, at det til sammen bliver en fest at være i kirken. Efter yderligere opstramning, må vi lige nu være 43 i kirken.

Kirkegang er en grundlovssikret ret

I december blev det tydeligt for bestyrelsen, at ansvaret for nedlukning af kirken ikke er regeringens, ministerens, eller biskoppens. Danskere har en grundlovssikret ret til at komme i kirken og dyrke religiøs aktivitet. Det er ikke et spørgsmål om argumenter for at lukke kirken, men et spørgsmål om at finde et vilkår, der under givne forudsætninger holder den åben.

Det er formanden og præsten der i enighed indstiller til bestyrelsen, hvordan vi afvikler kirkelig aktivitet. Så er det op til vores medlemmer selv at vurdere, om de synes, det er forsvarligt for dem at deltage. Som et supplement til gudstjenesten sender vi online gudstjenester. Det kan lade sig gøre, men der er ikke tvivl om, at det ikke er særligt motiverende at afvikle gudstjeneste foran en telefon. Jeg vil benytte lejligheden til at rette en stor tak til Malene Aastrup for hendes utrættelige indsats. For trods næsten umulige omstændigheder at opretholde aktiviteterne. Vi optager nu rigtige gudstjenester med rigtige kirkegængere, og heldigvis søger menighedens medlemmer igen til kirken. Der skal også lyde en stor tak til vores øvrige medarbejdere for den indsats, de har ydet i en ekstraordinær situation. Tak fordi vi trods vanskelige forudsætninger har fået afviklet gudstjenester og andre kirkelige handlinger med værdighed.

Online gudstjenester bandt os tættere sammen

Vores ihærdige forfædre som kæmpede for sognebåndsløsningen, skabte faktisk mulighed for, at Ryslinge Valgmenighed kunne fungere som en landsdækkende menighed. Vores medlemmer kommer fra hele landet. Coronakrisen har skabt mange begrænsninger, men de online gudstjenester har skabt mulighed for at følge med for vores medlemmer over hele landet. Det binder os sammen, og det er godt. I hvilken form vi følger op på det, ved vi i bestyrelsen endnu ikke, men der er ikke tvivl om, at vi vil bruge erfaringerne høstet under Corona til at udvikle kontakt og formidling til medlemmer i hele landet.

Flot finansiering af kirkens renoveringsprojekt

De fleste har nok bemærket, at kirken det meste af året har været pakket ind i stillads. Efter den indvendige renovering for få år siden, skulle udvendig renovering til for at vi kunne sikre Nazarethkirken de næste 150 år.

Nyt tag, dræning og sokkelsikring. Istandsættelse af vinduer og ny isolering. Vi er ved at være i mål, og der er investeret 6,2 mio. kr. Vi har søgt fonde, og det har sammen med indsamlede midler i menighederne dækket 4,2 mio. kr. Den resterende del dækkes af ansøgt momskompensation, og slutteligt må menighederne til lommerne. Cirka en mio. kr. har hver menighed finansieret.

Det var fra starten bestyrelsens holdning, at valgmenigheden skulle deltage i finansieringen, men det var til gengæld også vores holdning, at vi fremover skulle sikres brugsret af det, som jo rettelig er frimenighedens kirke.

Historisk overenskomst med frimenigheden

Det gamle aftalepapir fra 1921, som omhandler brug af kirken, kom til verden på et tidspunkt, hvor ryslingestriden flåede i lokalsamfundet, og set fra valgmenighedens side var aftalegrundlaget urimeligt. I det historiske perspektiv var det fælles energi der skabte kirken, og som følge deraf skulle ejerskabet være fælles.

Man kan også vende sagen om og konstatere, at de mennesker der i 1921 skabte aftalen, skabte en aftale der i 100 år har sikret to menigheder ret til at bruge kirken. Vi ville ikke skabe en ny aftale, fordi vi er utilfredse med den gamle, men fordi tiden nu er til, at vi i et godt og tillidsfuldt samarbejde med frimenigheden kan skabe et aftalegrundlag, der formelt holder til fremtidig brug.
Skåret ind til benet, så har valgmenigheden betalt ca. en mio. kr. til at renovere frimenighedens kirke. Til gengæld har vi fået en ny overenskomst, der sikrer lige ret og lige pligt til brug af kirken. Det rakte ikke til et fælles ejerskab af kirken, da vi vurderede, at det på mange måder ville være en for stor omkostning for frimenigheden.

Kirken og kirkegården er nu udmatrikuleret fra præstegården, og valgmenigheden har tinglyst en brugsret til kirken. Det mener vi i bestyrelsen giver valgmenigheden den ønskede sikkerhed for fremtidig brug af kirken.

Der er nu et aftalegrundlag, der skaber struktur og forudsigelighed for dem, der kommer efter os.
For ærligt talt, vi ønsker ikke at overgive det organisatoriske rod, vi selv modtog, til den næste generation.

Vi skal gøre det let at vælge

Jeg vil slutte beretningen med at udtrykke håb om, at de prøvelser vores fællesskab gennemlever, snart er bragt til ende, og at vi igen kan genoptage menighedens sociale liv i fuldt omfang. At vi i bestyrelsen kan genoptage den opgave, det er at placere menigheden og dens aktiviteter tæt på hverdagen, der hvor livet leves. At vi med vores aktiviteter og gennem den kirkelige forkyndelse skaber samling og fællesskab for alle generationer. At Malene igen fra prædikestolen i en fyldt kirke kan gøre det, hun er god til: Kirkelig forkyndelse i øjenhøjde. Det er nu engang det, vi er sat i verden for. Jeg håber, at mange fortsat vil nyde det fællesskab, de er en del af som medlem af Ryslinge Valgmenighed.

En tilbagevendende diskussion i bestyrelsen er, hvad det er, der får medlemmerne til at vælge menigheden til. Det er et specielt kendetegnende for Ryslinge, at ikke mindre end tre folkekirkelige menigheder har sit virke i byen. Vi skal ikke missionere, det bliver vi hurtigt enige om. Vi skal heller ikke gøre os til dommer over det tilhørsforhold, folk vælger. Grænsen er hårfin, og at nogen vælger Ryslinge valgmenighed til, er nu engang en forudsætning for, at menigheden består.

Vi skal formå at kommunikere vores budskab, så det valg træffes på et oplyst grundlag, og det ikke udelukkende bliver tilfældigheder, der afgør valget.

En stor tak

Til slut tak til alle, der har bidraget til menighedens aktivitet det forløbne år. Tak til frimenigheden og til deres formand, Lars Galsgård, for et godt og konstruktivt samarbejde. At vi sammen formåede at skrive historie og formulere et nyt aftalegrundlag. Det var fantastisk. Jeg håber, at vi i indeværende år får mulighed for at fejre vores fælles succes.

Der er anlægsaktiviteter for 3.716.673 kr.
Omsætningsaktiviteter på 2.624.561 kr.
Da der ikke er gældsforpligtigelser i foreningen, summer det op i en egenkapital på 6.211.221 kr.

Se hele regnskabet