Dåben

Ved dåben velsignes det lille barn, der er kommet i familien og vi beder Gud være med barnet gennem hele livet. Med dåbsritualet bliver barnet medlem af valgmenigheden og dermed folkekirken.

Hvorfor dåb?

Vi døber vore børn, fordi vi ønsker, at de skal vide, at verden er større end det, vi kan se og forstå. Set udefra kan et menneskeliv ligne en myres. Vi fødes, knokler derudad og en dag dør vi – og det var så det. Kristendommens budskab er, at der er mere end det! Der er et formål og en rød tråd i alle menneskers liv, som forbinder os.

Formålet er kærlighed og den røde tråd er Gud, der væver os alle sammen ind i en kæmpe Guds gobelin ala den vi kan se om Danmarkshistorien på Christiansborg. I tæppet er der både synlige og usynlige tråde. De synlige er alle os levende og de usynlige tråde er dem, som er døde. De er i et andet rum, som vi ikke kan se ind i. Det rum, vi kalder himmelrummet, Paradis, det evige liv.

Dåben er en gave

Det er en kæmpe gave og opgave at få et barn. Når vi som forældre kommer til kirke, så kommer vi for at takke, men vi kommer også for at lægge noget af det tunge ansvar fra os i kirkedøren. Kun Gud kan være hos barnet hele tiden, fysisk og mentalt. Vi gør vores bedste, men bliver aldrig perfekte som forældre.

Dåben er en gave, en velsignelse til barnet, så det kan vide, at Gud er som en god far og aldrig vil forlade det hverken på lyse eller mørke dage.

Ønsker du dåb?

Hvis du har et barn, som du ønsker døbt eller du selv ønsker at blive døbt, så kontakter du præsten og finder en søndagsgudstjeneste, som kan passe ind i din kalender. Dernæst mødes præst og forældre/dåbsbarn til en dåbssamtale. Under samtalen taler vi om selve gudstjenesten, hvilke salmer I har lyst til at synge og hvem, der skal være fadder.

Samtalen er også præstens og forældrenes/dåbsbarnets mulighed for at lære hinanden at kende og tale sammen om livet og kristendommen i det hele taget. Præsten kommer gerne ud og besøger dig/jer, men vi kan også mødes i kirken og præstegården – alt efter ønske.

Det skal du forberede

Alle børn har krav på at få et navn inden de er et halvt år gamle. Hvis ikke man er døbt inden for et halvt år, skal man navngives og kan så siden blive døbt. For at lave en dåbsattest skal præsten bruge barnets navne og cpr-nummer, kontaktoplysninger på familien, navne og adresser på mellem to og fem faddere (der alle skal være døbt og have nået konfirmationsalderen).

Fadderne er juridiske vidner på, at barnet er døbt og rent menneskeligt vigtige personer i barnets liv og dannelse. Fadderne siger ja til at hjælpe forældrene med at oplære barnet i den kristne tro. Barnet bliver under dåben båret enten af en af forældrene eller en af fadderne. Hvis en af fadderne bærer bliver vedkommende noteret som barnets gudfar/gudmor.

Voksendåb

Hvis du er ung/voksen og ikke er blevet døbt, så har du stadig faddere, men du knæler så selv ved døbefonten og siger selv ja til trosbekendelsen. Nogle voksne er blufærdige omkring at skulle døbes. I så fald mødes vi udenfor kirketid med de mennesker, som du ønsker skal være med ved dåben –  minimum en mere foruden præsten, så der kan være to vidner, der juridisk kan bevidne, at dåben har fundet sted.

Kontakt Malene Aastrup på maa@ryvm.dk eller 2830 5332, hvis du vil have dit barn døbt eller selv vil døbes.