Det er spændende. Er der energi ressourcer og vilje i menighederne til at være med til at løfte den fælles opgave, det er at gennemføre den udvendige renovering at Nazeretkirken?

Har vi ikke betalt vores medlemsbidrag, og er der ikke sparet penge op til afskrivningen på bygninger?, kunne man med rette spørge.
Traditionen har været at løbende indtægter (det vil sige medlemsbidrag) dækker løbende omkostninger til drift. De store opgaver finansieres for en stor dels vedkommende gennem eksterne midler og gennem indsamling hos menighedens medlemmer.

Er det hele projektet, der skal gennemføres nu, og hvad hvis pengene ikke rækker? Ja spørgsmålene kan være mange, og jeg håber I kommer til os med alle de spørgsmål der dukker op. På spørgsmålet om, hvorvidt hele projektet skal gennemføres nu, er svaret ja. Fonde har bevilliget penge på baggrund af den samlede ansøgning. Hvis vi bruger færre penge, får vi en mindre andel dækket af fonde.

At kaste sig ud i et projekt som det vi ser ind i, er en stor opgave, og det at få en finansiering til at hænge sammen, er en stor udfordring.
Og er der så noget nyt i det? Nej faktisk ikke. Det ligger i naturen. Det, vi investerer i, er objektivt set ikke er meget værd. Er det mere værd efter en investering på 5,8 millioner kroner? Nej, formodentligt ikke.

Jeg tror, at Søren Ellegaard et tættest på at skære problemstillingen ud i pap. “Nazaretkirken er mit Nortre Dame, for andre ikke meget værd, men for mig uvurderligt. Det er i det rum, vi skal have det til at lykkedes, og det er faktisk lykkedes før”.

Det er fristende ved en lejlighed som denne at se ned i den historie, vi står på skuldrene af, og ned mod den energi og de ressourcer, der skabte kirken for uendeligt mange år siden. Ja, dengang som nu, var det fællesskabet, der drev. Muligheden for selv at skabe rammerne for en kirkelig menighed uden indflydelse andre steder fra. At være en del af det lokale kulturfællesskab, som alle kan se sig selv i. Den motivation eksisterer stadigt væk.

Det er vel også den fornemmelse, der ligger i maven på os alle, at det er vores kirke, det er vores ansvar, og der er ikke andre end os til at sikre kirkens fremtid og sikre det symbol på vores fællesskab, som kirken er. Det er konsekvensen af at vælge frihed og uafhængighed.

Kirken, som den står her i dag, danner fysisk ramme for to menigheder og hver deres kirkelige forkyndelse. To menigheder under samme tag. To menigheder under gammelt hullet tag og måske, om alt går vel, to menigheder under nyt tag, som sætter kursen mod de næste 100 år. Det lyder som en god historie. Ikke bare lysten og motivationen til at bidrage til det fysiske vedligeholdblandt vores medlemmer, men også lysten til at skabe rammer om vores fællesskaber, der holder de næste 100 år

Med de ord vil jeg opfordre menighedens medlemmer til at bidrage ved indsamlingen til renovering af kirken efter samme princip som da kirken blev bygget, hver med sin trillebør. Medlemmer som ønsker at bidrage, kan gøre det ved at indbetale et valgfrit beløb på i Sparekassen Fyn: Reg. 0828 konto 0001645838. Alle bidrag er fradragsberettigede. Skriv dit navn i referencefeltet for at få fradragsret. Navnet ses alene af vores forretningsfører.