Hvornår:
26. juni 2023 kl. 09:30 – 28. juni 2023 kl. 16:00
2023-06-26T09:30:00+02:00
2023-06-28T16:00:00+02:00
Hvor:
Ryslinge Valgmenighed - præstegården
Aaskovvej 2
5856 Ryslinge
Danmark
Pris:
375
Kontakt:
Malene Aastrup
28305332

Tag med på Sommer Camp for børn, forældre og bedsteforældre

26. juni-28. juni 2023

Ryslinge Valgmenighed holder igen i år Sommer Camp for børn, forældre og bedsteforældre. Vi kommer ud i naturen, ind i skoven, ser, rører, lytter, mærker, smager, lugter, synger, leger, griner, har det sjovt og prøver grænser af. Få nogle sjove og lærerige dage sammen i sommerferien.

Praktiske oplysninger om Sommer Camp for børn

Sommer Camp foregår i og omkring præstegården i dagtimerne mandag 26. juni til onsdag 28. juni. Der er ikke mulighed for overnatning. Pris: 375 kr. pr. person alt inklusiv. Der er plads til max 50 deltagere, og der optages efter først til mølle.

Tilmelding

Tilmeld dig senest 5. juni til: Elisabet Lycke Nielsen på elisabetlycke@gmail.com.

Program for Sommer Camp dagene

Kl. 9.30: Morgensang med Malene i kirken
Kl. 10.00: Workshop 
Kl. 12.00: Frokost 
Kl. 13.00: Workshop 
Kl. 14.30: Eftermiddagsforfriskning 
Kl. 15.00: Fællesaktiviteter: Leg, spil, dans mm.
Kl. 15.30: Stjernestund i kirken
Kl. 16.00: Dagen slutter

Workshops

Der er masser af spændende oplevelser i vente for både børn og voksne. Dagene igennem kan du på hele fem forskellige workshops lære en masse nyt. Alle prøver alle workshops i løbet af campdagene.

Skaber værk v. Maj-Britt Bjergager biolog og Christian Bjergager forstkandidat samt Birthe Fahnøe Lund, lærer, formand for Danmarks Friskolearkiv, forfatter, foredragsholder, pianist

Vi skal udforske skoven og lære noget om træerne helt nede fra roden til højt op i toppen. Vi skal undersøge livet i skovbunden gennem leg og små opgaver og vi skal også bygge en skovkirke, mest af naturens egne materialer. Skovkirken danner ramme om en festlig gudstjeneste i naturen, den sidste dag på Sommer Campen.

Sjov læring om kroppen v. Dorte Larsen, Læge

Gennem aktiviteter, spil og leg skal vi lære om kroppens funktioner. For de yngste er det bamsernes skader/sygdomme der er i fokus, de lidt ældre skal lære om kroppens organer bl.a. ved at følge madens vej fra tænder til toilet, mens de ældste bliver testet i “Spillet om kroppen”.

Teater og drama v. Iben Haaest

Ved du hvordan en trold ser ud? Hvordan den går, taler, griner, græder eller spiser morgenmad? Det bliver du nødt til at vide, hvis du skal spille trold.

Når man laver teater, er det vigtigt at kunne spille en anden end sig selv. Det kan lyde svært, og det kræver mod, men det er først og fremmest virkelig sjovt. Og det er allervigtigste, er at man tør at sige ja. Ja til at lege. Ja til at prøve. Ja til at slippe kroppen og fantasien løs. For det er sådan, man lærer, hvordan man bliver til en trold, heks, fe, pirat, rocker eller rejekælling.

Vi skal lege, gå gakket, lave teaterøvelser, synge, trampe og grine af os selv.

Iben Haaest er en erfaren teatermagerske.

I sit virke som scenekunstner, producent, instruktør samt underviser for unge teaterspirer, er hun kendt for sit kærlige, men myndige engagement og sin gennemtrængende latter.

Leg med ler v. Grethe Munk, keramiker

Vi får mulighed for at lege med leret og lave små finurlige ting alt efter fantasi og kreativitet.

Efterfølgende kan det blive brændt og du kan få det, når det er færdigt.

Kreativt værksted v. Nina Ryberg og Mercedes Salomonsen

Her kan du udvikle dine kreative evner og afprøve nye spændende teknikker. Nina er uddannet billedkunstlærer og elsker at strikke, sy og male. Hun er til dagligt billedkunstlærer og Mercedes står for Krea-aftener i valgmenigheden og har en kreativ åre. Hun har en baggrund som børnehavepædagog. De tager os med ind i det kreative univers.

Vi sørger for maden

Madpakkerne behøver du ikke tænke på. Vores madmor Bente Christoffersen sørger sammen med frivillige hjælpere for, vi får sund og enkel frokost alle dage. Bente står til daglig for rengøring og klargøring af mødesalen.

Morgensang og Stjernestund

Vores præst Malene Rask Aastrup tager godt imod os hver morgen i kirken med morgensang. Vi slutter hver dag med en stjernestund i kirken, hvor vi hører en bibelfortælling og siger tak for i dag med en sang.

Praktisk hjælp og kursusleder på campdagene

Merete Sølling meretesoelling@gmail.com / 2527 8911

 

Frivillige søges til Sommer Camp for børn

Sommer Camp er et initiativ fra en kreds af forældre og frivillige i valgmenigheden, som gerne vil skabe nogle oplevelsesrige dage sammen med Malene Aastrup og andre frivillige. Det kan vi gøre til rimelige penge, fordi vi selv stiller os til rådighed med de kompetencer, vi har. Men vi har brug for flere praktiske hænder, som kan hjæl­pe med at få alt til at glide, bl.a. til at hjælpe i køkkenet.

Har du lyst til at være frivillig, så send en mail til frivilligkoordinator Lise-Lotte Liengaard på llliengaard@gmail.com / 2890 2583.