Hvornår:
11. april 2024 kl. 19:30 – 21:30
2024-04-11T19:30:00+02:00
2024-04-11T21:30:00+02:00

Fjodor Dostojevskij (1821-1881) er en af verdenslitteraturens største forfattere. Store dele af hans forfatterskab bliver til stadighed læst, nyoversat og diskuteret vidt og bredt. Kristendom og spørgsmålet om kristentroens mulighed eller umulighed står centralt i forfatterskabet, ligesom forholdet mellem evangelium og samfund samt den enkeltes moralske ansvar belyses og diskuteres i Dostojevskijs mange mesterlige værker.

I det nye år erstatter vi bogklubben med en læsegruppe i samarbejde med frimenigheden, sognekirken og højskolen. Har du lyst til at dykke ned i Dostojevskijs forfatterskab, så kom med. Læsegruppen henvender sig til alle, og det kræver ingen forkundskaber at deltage. Det vigtigste er nysgerrigheden og lysten til at gå om bord i Dostojevskijs univers sammen med andre interesserede. Forløbet er en oplagt mulighed for at (gen)læse to af Dostojevskijs klassikere: Kældermennesket og Idioten.

Tilmeld dig på mail@ryslinge-hojskole.dk eller 6267 1020. Du behøver ikke at kunne deltage alle fire gange, men det er bestemt en fordel. Kaffe og kage 50 kr. pr. aften.

Programmet for læsegruppen

Onsdag 17. januar 2024 kl.19.30 på Ryslinge Højskole
Introduktion til Dostojevskijs liv og værk ved Jesper Nyeng

Tirsdag 6. februar 2024 kl.19.30 i mødesalen
Kældermennesket ved Benjamin Boysen

Onsdag 6. marts 2024 kl.19.30 i frimenighedens sal
Idioten ved Benjamin Boysen

Torsdag 11. april 2024 kl.19.30 i Ryslinge sognekirkes sognehus
Idioten ved Benjamin Boysen

Jesper Nyeng er ph.d- studerende i russisk litteratur og tager os med på turen ind i
Dostojevskijs forfatterskab.

Benjamin Boysen er ph.d. og dr.phil. i litteratur. Han guider os, når vi læser to af
Dostojevskijs værker: Kældermennesket og Idioten.