Hvornår:
21. maj 2024 kl. 19:30 – 22:30
2024-05-21T19:30:00+02:00
2024-05-21T22:30:00+02:00
Hvor:
Ringe Bio
Pris:
80

Igen holder vi Kirkekino med udvalgte film i samarbejde med Ringe Bio. Billetter koster 80 kr. inkl. et glas vin eller en kop kaffe og købes direkte i Ringe Bio inden forestillingen. Malene Rask Aastrup faciliterer samtale om filmen i caféen, når filmen er slut.

Lone Scherfigs ”Pigen der fortalte film” er en hyldest til biografen og filmmediets magi og dets evne til at samle mennesker og give håb. Den unge Maria bor med sin familie i en afsides minelandsby i Chiles ubarmhjertige Atacama-ørken. Der er dog et sted i denne golde verden, hvor magien lever: Den lokale biograf. Men da en eksplosion i minen brutalt forandrer familiens liv, har de efterfølgende kun råd til at sende ét familiemedlem i biografen. Det bliver Maria, der med sit store talent som historiefortæller, får opgaven at se filmene. Før hun ved af det, er hendes livlige genfortællinger samlingspunktet for hele byen, der lider under politisk uro og mere end nogensinde før har brug for eskapisme og håb.