Hvornår:
4. september 2024 kl. 11:00 – 12:30
2024-09-04T11:00:00+02:00
2024-09-04T12:30:00+02:00
Hvor:
Nazarethkirken
Graabjergvej 4
5856 Ryslinge
Danmark
Pris:
Gratis
Kontakt:
Malene Aastrup
2830 5332

Sang og musik stimulerer børnenes sanser

Mange forestiller sig, at babysalmesang er noget med at sidde stille på en bænk og synge salmer med barnet på skødet. Sådan er det slet ikke. Vi bevæger os rundt og bruger hele kirkerummet i de cirka tre kvarter, hvor vi synger med børnene. Babysalmesang er både for ører, sanser og motorik. Vi både synger, bevæger os og har bobler, fjer og andet med, som vi bruger til at stimulere børn og voksnes sanser med.

Efter babysalmesang er der tid til at netværke med de andre forældre i gruppen og tale om de ting, der optager jer. Når man går hjemme på barsel, er det guld værd at komme lidt ud og møde andre, man kan spejle sig i og dele erfaringer med.

Gruppen er for alle forældre, mødre som fædre, og der er løbende opstart, så du kan springe på, når det passer dig. Børnene er typisk 0-1 år, men du kan også komme og være med før du har født, hvis du allerede der gerne vil opbygge et godt netværk af ligesindede, som du kan tale med om alt fra fødsel til de daglige udfordringer som nybagt forælder.

Babysalmesang ledes af valgmenighedspræst Malene Rask Aastrup, som har stor erfaring med babysalmesang.

Tilmeld dig og dit barn på maa@ryvm.dk

Læs mere om babysalmesang