Hvis jeg taler med en anden og den anden letter sit hjerte, bliver jeg rørt over, at den anden ville dele med mig. Det får mig til at føle, at mit liv har betydning. Men, var der en, der indvendte: ”Du skal huske, at du ikke en anden gang kan bringe emnet på bane – uden først at spørge, om den anden har lyst til det.”

Det gælder også den anden vej. Hvis du har delt dit hjerte med andre, kan du ikke vende tilbage når som helst og regne med, at den anden igen vil lægge øre til. For ligesom det kan være tungt at lette sit hjerte, kan det også være tungt at være den, der skal lytte.

Tænker du for meget over det, tør du måske slet ikke mere indlade dig på en samtale. Det, du siger. Om du lytter. Det er altafgørende. Vi ved, det er sådan. Og vi tager det alvorligt, når det gælder små børn og babyer: Vi ved, at vi skal kikke dem i øjnene. Tale med dem og lade dem svare med lyde og fagter. Men husker vi, at det samme må gælde de voksne?

Den lille baby kan synge med og den lille baby kan række tunge. Babyen aber efter. Og sådan mimer vi alle hinanden. Hvem har ikke lagt mærke til, at de med tiden kommer til at minde om deres forældre både i udseende og af sind. Og hvem har ikke set et ægtepar, der med tiden kommer til at ligne hinanden så meget, at de knap er til at skille ad. Fysioterapeuten ved det også. Hvis barnet har en dårlig holdning, så skal man se på barnets forælder og få ham eller hende til at rette ryggen, så gør barnet det også.

Man kan sige, at vi går fra at være originaler – altså små menneskevæsner med vores helt egen DNA og genaftryk – til at blive kopier. Vi mimer hinanden så meget, at vi går fra at være originaler til at blive kopier. Vi vil have det samme som de andre. Det samme legetøj. De samme sko. Den samme mobil. Den samme taske. Den samme bil. Vi gør også det samme. Læser det samme. Går i skole. Tager en uddannelse. Går på arbejde. Tager på ferie.

Set udefra kan livet virke som en stor repetition. Men indimellem sker det, at en eller anden gør noget andet end de andre. Måske du bare laver en ny variation eller variant af noget, der allerede eksisterer. Eller du finder et hul i mønsteret og fylder det ud. Og på den måde kan du som kopi blive til en original.

Jeg tænker, at det var det, Jesus gjorde. Som menneske var han original. Original ved at være en kopi, der blev til en original, netop fordi han var en kopi. Hvis ikke Jesus havde været et menneske med hud og hår, som kunne blive væk, blive vred, blive ked af det og føle med andre… Ja, så kunne vi slet ikke have brugt hans eksempel til at lade os inspirere af. Så ville han være en gud med uopnåelige evner til at dele, hele, elske og vise omsorg.

Vi kan ikke gøre det som Jesus, fordi han samtidig med at være 100 % menneske også var 100 % Gud. Så modsat Jesus, kan vi ikke undgå at fejle. At fejle er en del af menneskelivet. Det er fejlen, afvigelsen, der får kopien til at blive til en original. Det er kun sådan, at noget nyt kan opstå ud af det, der allerede er.

Jørgen Leth, kendt for at være cykelkommentator i Tour de France, forfatter og for mange en provokatør har sagt nogle interessante ord om begrebet fejl:

”Fejl er en del af rejsen, man skal tilbagelægge for at nå frem. Fejl er en pause, et åndedræt, hvor du bruger tiden og udfylder den med tegn. Fejlene er bedre og mere interessante end den oprindelige skønne ide. Jeg er meget optaget af at indoptage fejlene i arbejdet i stedet for at slette dem til evig glemsel!”

Hvad Jørgen Leth hermed siger, er at uden fejlene vil alt forblive en imitation. Kun ved fejl kan noget nyt og originalt og anderledes blive til. Og derfor skal vi ikke være så bange for at fejle.

Som en god ven sagde til mig:

”De siger, at man ikke skal gå tilbage til en fuser. Men i det rigtige liv gælder det, at man altid kan gå tilbage til en fuser”.

Hvad hun hermed mener er, at hvis du laver en fejl, hvis du siger noget dumt, så kan du altid gå hen til den anden og bekende det og sige noget nyt og andet, som måske, måske ikke falder bedre ud. Men du skal ikke være bange. Du skal tale, så den anden kan lytte og lytte så den anden kan tale. Du skal holde ved og prøve en gang til. Finde hullet i dit mønster. Hvem vil ikke gerne være original?