Mig, mig, mig

Mig, mig, mig

Mig og mine børn. Mig og min mand. Mig og menigheden. Det er blevet normalt at nævne sig selv først. Jeg er opdraget til, at du altid skal nævne dig selv til sidst, og jeg tror virkelig, at det også gør noget ved os, hvilken rækkefølge vi nævner hinanden i. Det er...
Klokker på?

Klokker på?

Af Malene Rask Aastrup, valgmenighedspræst Der var engang to brødre, Jens og Jes. Jens var den ældste. Hver gang han skulle prøve noget nyt, skulle hans far og mor blive enige, om det var for farligt, forsvarligt og okay. Jes derimod fik lov til det hele. Da Jens blev...

Næste

En ung mand havde været i byen. På sin vej hjem mødte han tre røvere. De slog ham. De tog hans penge, kondisko, mobil og hans hævekort og efterlod ham forslået. En præst kom forbi, men skulle skynde sig i kirke. En pensionist kom forbi. Hun skulle skynde sig til...
Skibet er ladet med…

Skibet er ladet med…

”Grib”, siger du og kaster et lommetørklæde eller en sok afsted til den næste. Det er legen: ”Skibet er ladet”, som jeg tænker på. Jeg overvejer, om ikke det føles lidt på samme måde indimellem, når jeg møder andre mennesker? Som om de bærer rundt på en tung sten, som...