Fortællinger, sang og bibeleventyr for børn 0-8 år og forældre og bedsteforældre. Stjernestund er det kirkerum, hvor små og store kan mødes. Her er salmesang, som nogle vil kende det fra babysalmesang, hvor vi kun synger første vers af kendte salmer og gentager dem, så det nærmest kan minde om en slags meditation eller mindfulness.
Når vi har sunget sammen uden ophør i et stykke tid, så er det tid til fortælling. Valgmenighedspræst Malene Rask Aastrup tager de fine bibelfigurer frem, som er illustreret af kunstner Nille Bech og udfolder kendte bibelfortællinger og bringer dem ind i vores dagligdagsliv. Til sidst er der mulighed for at små og store kan stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Et rum, som mange kan savne i søndagens gudstjeneste, hvor det er præsten, der har ordet og menigheden, der synger som svar.
Alle er velkomne. Stjernestund er målrettet til de mindste børn, men alle kan være med og have glæde af en stund i vores smukke kirkerum.
Stjernestund er rykket i mødesalen, hvor vi først spiser sammen og siden synger og hører godnatfortælling fra Biblen.
Tilmelding til Malene på maa@ryvm.dk Det koster kun 10,- pr. mand at spise med.