Efter gudstjenesten spiser vi sammen i præstegårdshaven, og hører arkitekt Kaj Munk fortælle om vores 100-årige præstegård. Kaj samler op på bygningens historie og dens tilblivelse, samt give os et indblik i boligers udvikling fra før og efter præstegårdens opførelse i 1921. En tid, hvor man ville fremme det arkitektoniske udtryk, som man blandt andet ser i den smukke præstegård.
Præstegården er bygget i tiden efter at det traditionelle boligbyggeri fulgte de gamle traditioner og byggemåder. Kaj fortæller om boligbyggeriets udvikling fra de lokale håndværkere opførte boliger på traditionel vis og efter gamle traditioner og til man ønskede mere æstetik og ny arkitektur i byggeriet. En udvikling der især fandt sted i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-årene med uddannelse af håndværkere og håndværksteknik samt skoler for arkitektur.
Frokost
Vi spiser frokost sammen under foredraget: Smørrebrød, øl, vand og kaffe/småkager. Foredraget er gratis, men frokosten koster 50 kr. Tilmelding til frokosten på elisabetlycke@gmail.com senest 8. juni.
Præstegårdens historie
Da Ryslingestriden i 1921 delte menigheden i to, og den nye grundtvigske valgmenighed i Ryslinge dermed blev en realitet, blev der også brug for en præstebolig til den nye præst, Thorvald Knudsen.
I juni 1921 blev byggeriet udbudt i offentlig licitation og tilbud skulle afleveres senest den 18. juni til enten Frederik Hansen eller arkitekten. Den 24. juni samledes menigheden til møde på højskolen ved det årlige elevmøde. Efter et foredrag af Alfred Povlsen og Thorvald Knudsen drøftede man det planlagte byggeri af bolig til det nye præstepar. Tegning og byggeplaner blev forelagt menigheden. Overslaget over byggeriet lød på 42.000 kr. Udfaldet blev, at man besluttede sig for at bygge. Der blev nedsat et byggeudvalg bestående af Torben Jensen, Frederik Hansen og Rasmus Jørgensen fra Ferritslev.
Som arkitekt valgtes A. Eriksen på Hunderupvej i Odense, som havde udarbejdet tegninger og overslag, samt fik overdraget tilsynet med præsteboligens opførelse. Murermester Aasøe fra Ringe kom til at stå for selve byggeriet. Aasøe havde tidligere arbejdet sammen med arkitekt Eriksen. De opførte i fællesskab Centralhotellet i Ringe i 1917. Eriksen stod også bag byggeriet af Guldhøjskolen i Ringe i 1919.
Midt i juli begyndte man på selve arbejdet. Der blev ryddet i skoven, gravet brønd osv. Man ihukom byggeriet af Nazarethkirken i 1866, hvor det lød: ”Lad os bære os ad ligesom dengang, de byggede ”Dannevirke”, da kom de med hvert sit læs og med hver en sten til bygningen, og lad os også gøre således”. Ifølge Fyns Tidende manglede der hverken arbejdsmod eller lyst til at tage ordentlig fat, hvor der var noget at gøre. Murene skød op, og “Sparreværket” blev opsat i løbet af 14 dage. Kampestenssoklen blev foræret og leveret på pladsen af Valdemar Knudsen fra Eskelund.
Ved rejsegildet lørdag den 6. august var der indkommet 40.000 kr. i frivillige bidrag fra menighedens 525 medlemmer. Fra da af benyttede man officielt navnet Ryslinge Grundtvigske Valgmenighed, og på det tidspunkt var der 58 familier fra den gamle valgmenighed, der havde løst sognebånd og skiftet fra pastor Rørdam til den nye menigheds præst.
Et kønt flag over huset og kransen var hejst ved rejsegildet. Flaget var syet af Vilhelm Birkedals ældste datter Georgia Lange, gift og bosat i Norge. På flagdugen var syet: ”Guds fred over huset på kærlighedens grund”. Thorvald Knudsen var forhindret i at deltage pga. af et friskolekursus på Danebod Højskole. Men han sendte et telegram: Tak for Huset, som I bygger, Tak for Flaget, som det smykker, Tak til Gud for fælles Virke i hans gamle Kirke. I dagens anledning var der selvsagt mange taler; arkitekt Eriksen, formand Rasmus Jørgensen fra Ferritslev, højskoleforstander Alfred Povlsen og murermester Aasøe m.fl.
Valgmenigheden får skøde på skovmålet matr. Nr. 11e (Ryslinge ejerlav) Ved en generalforsamling i valgmenigheden, der afholdtes i højskolens gymnastiksal den 4. december, gjorde formanden Rasmus Jørgensen fra Ferritslev rede for byggeriet. Opførelsen af den nye præstegård var nu omtrent færdig, og den blev taget i brug. Udgifterne for byggeriet var tæt på 49.000 kr. og der var på det tidspunkt allerede indkommet 46.000 kr. som frivillige bidrag. Bestyrelse fik endvidere bemyndigelse til at optage et mindre lån med pant i præsteboligen. Få dage efter, den 8. december 1921, fik valgmenigheden skøde på skovmålet (Tinglyst 12. januar 1922).
