Hvornår:
23. september 2022 kl. 20:00 – 22:00
2022-09-23T20:00:00+02:00
2022-09-23T22:00:00+02:00
Hvor:
Nazarethkirken
Graabjergvej 4
Ryslinge

Hvordan ville du ønske, at vin og brød smagte i kirken? Kom til en aften med portvine fra Vinoble, Ringe og forskellige brød bagt af tv-kokken Claus Holm og få fortællingen om måltidets betydning i kristendommen – og kom til din måske første nadver?

For nylig foreslog en kvinde i menigheden, at vi laver en altergangsaften, hvor man kan smage forskellige brød og portvine. Den ide fører vi nu ud i livet. Denne aften kan du møde op i kirken alene, med din kæreste eller en god ven. Her vil du blive mødt af TV-kok Claus Holm, som har bagt nogle forskellige brød, som vi skal smage. Vi har også inviteret Vinoble i Ringe, som kommer med en række portvine, som vi kan smage på. Efter smagningerne stemmer vi om, hvilket brød og hvilken vin, der egner sig bedst til nadver. Når vi har valgt brød og vin, holder nadver med det.

Hvad byder du uventede gæster? Sådan lyder et reklameslogan. Og alle ved vi, at når vi får gæster, så er det høfligt at byde dem noget at spise og drikke. Sådan er det også i gudstjenesten. Når vi spiser og drikker sammen, kommer vi til at føle os forbundet. Det, og meget mere, kan du få uddybet og få lov til at diskutere, når vi byder ind til den første nadver, hvor jeg også fortæller om måltidets betydning i kristendommen.