Hvornår:
19. juni 2018 kl. 19:00 – 21:30
2018-06-19T19:00:00+02:00
2018-06-19T21:30:00+02:00
Hvor:
Mødesalen
Aaskovvej 4
5856 Ryslinge
Danmark
Pris:
Gratis
Kontakt:
Malene Aastrup

Der er lagt op til en helt særlig oplevelse med fællesskabet i centrum, når folkemusiker Maren Hallberg lægger vejen forbi Ryslinge Valgmenighed i selskab med Rigsspillemand Jørgen Dickmeiss til Ryslinge Valgmenigheds sommerfejring den 19. juni kl. 19.00-22.00. Duoen, også kendt som Svøbsk, spiller både ny folkemusik med egne numre og moderne fortolkning af kendt folkemusik.

Vi starter med aftensang i kirken med Jørgen Dickmeiss og Maren Hallberg på violin og harmonium. Derefter nyder vi ost, saft og vin, mens Svøbsk spiller op til dans i valgmenighedens fælleshus eller præstegårdshaven. Folkemusikken og folkedansen er en del af vores fælles kulturarv. Det er virkelig skægt at danse folkedans. Kom og prøv det denne aften. Alle er velkomne til at komme og mærke, hvad folkemusikken og fællesskabet kan.

Entréen er gratis, ost og vin koster 60 kr.