Hvornår:
5. november 2023 kl. 16:00 – 18:00
2023-11-05T16:00:00+01:00
2023-11-05T18:00:00+01:00
Hvor:
Nazarethkirken
Graabjergvej 4
5856 Ryslinge
Danmark
Pris:
Gratis
Kontakt:
Malene Aastrup

Allehelgen er den dag, hvor vi mindes de døde og er sammen om sorgen. Dagen har udviklet sig til at være en højtid i kirken. I valgmenigheden holder vi en allehelgensgudstjeneste, hvor vi tænder lys, synger og beder for dem, vi har mistet. Gudstjenesten henvender sig til alle, der har mistet, hvad enten det er længe siden eller lige sket. Er du en af dem, der har mistet inden for det seneste år, får du en invitation til Allehelgensgudstjenesten.

Der er en særlig stemning i kirken til allehelgensgudstjenesten, som er understøttet i bl.a. salmevalget, musikken og alle de levende lys i kirken. Som regel har vi nemlig en speciel musikoplevelse i kirken den dag.

Allehelgensgudstjenesten er den et godt rum til sorg og savn og de, der har mistet, oplever, at de ikke er alene i sorgen. Der er tradition for, at præsten læser navnene op på dem, vi har mistet siden sidste Allehelgens dag.

En vigtig del af sorgen er at få lov at tale om dem, vi har mistet. Derfor slutter allehelgensgudstjenesten altid med suppe og samtale i mødesalen. Vi håber, at du vil være med. Tilmeld dig senest den 3/11 til Elisabet på elisabetlycke@gmail.com eller mobil 2172 0918.

Allehelgen falder altid første søndag i november.